Newsletters

I forbindelse med mit 10 ugers praktikophold hos Farminpex på Curaçao fik jeg ansvaret for at skrive og designe virksomhedens wellness-newsletters. Opgaven bestod i at formidle sundhed på en motiverende og relaterbar måde – gennem stærk storytelling og et visuelt tiltalende udtryk.

Jeg skrev korte, fængende tekster på maks 250 ord med fokus på at engagere modtagerne – bl.a. gennem humor, metaforer og konkrete tips, som gjorde budskabet let at forstå og sjovt at læse. Én af teksterne havde overskriften “Health is Wealth”, hvor jeg kombinerede gode råd med et underholdende og nærværende sprog, der fik positiv feedback fra både teamet og læserne.

Designet til nyhedsbrevene udviklede jeg i Figma, så tekst og billede spillede visuelt sammen og understøttede hinanden.

Efter de første udgaver blev jeg bedt om at fortsætte arbejdet og skrive flere newsletters resten af året – en stor anerkendelse af både min formidling og storytelling.